Hvem er vi

Hvem er vi ?

I 1987 tog Nibe Museum initiativ til at få bygget en kopi af det fiskerfartøj, sildekaagen, som i flere århundreder var Østlimfjordens - og i perioder - Danmarks vigtigste fiskerbåd.

I et samarbejde mellem Nibe Skole, Nibe Produktionsskole og Nibe Museum lykkedes det nogle ældre fiskere og kaagbyggere at få lavet en tro kopi af dette historiske fartøj.

I arbejdet med bygningen af kaagen og den sideløbende indsamling af historisk dokumentation om fartøjet deItog elever fra Nibe Skoles 6.- 7.- 8.- og 9. klasser. Blandet andet bogen "Sildekaagen engang Limfjordens vigtigste fiskerfartøj" var et af produkterne af dette arbejde.

En del af undervisningen blev støttet af Folkeskolens Udviklingsråd.

Efter Nibe-kaagens søsætning i 1990 blev Nibe Kaaglaug stiftet. I Kaaglaugets vedtægter/skraaér nummer 1 står følgende at læse: "Som laugsmedlemmerne lyster kan disse efter evner og interesser støtte og bevare kendskabet til vort sildefiske og sildekaag - kaldet Nibe-kaagen".

Nibe-kaagen er fladbundet med en længde på 22,5 fod.I perioden fra tidlig middelalder og frem til i dag er sildekaagen fortrinsvis blevet anvendt til sildefiskeri i Limfjorden.Der blev fisket med nedgarn og sildebundgarn.Oprindelig havde kaagen en besætning på 3 mand,som skulle passe 12 bundgarn.Der blev anvendt to korte og en lang åre til fremdrift.I medbør blev der anvendt sprydstagsejl, ror og sidesværd,når der skulle gås tæt til vinden

I juni 1996 blev kølen lagt til Nibe Kaaglaugs andet historiske Limfjords-fartøj, Limfjords-sjægten. Limfjordssjægten, Anna Kirstine, som er bygget i tæt samarbejde mellem fingersnilde laugsmedlemmer og Limfjordsmuseets historiske bådbyggere - efter tegninger af Hjarbæksjægten "De tvende Brødre" - , blev søsat i maj måned 1997.

En sjægt er en spidsgattet, langkølet, klinkbygget båd med dam. Fartøjet, som sandsynligvis stammer fra Norge, har en længde på 16 - 22 fod og en drægtighed på 1 - 2 tons. Fra 1825 - 1925 var den sammen med kaagen Limfjordens vigtigste fiskerfartøj. Den 2 - 3 mands store besætning drev med sjægten fiskeri forår, sommer og efterår med ålvod, flyndervod, nedgarn og kroge. Sjægten er en fortrinlig sejler, hvis evner af og til blev anvendt til at smutte fra fiskerikontrollen, når man ved et "uheld" var kommet ind i låst vande (fredet område)

Nibe Kaaglaug ønsker at bevare kendskabet til den del af kulturlivet, som omhandler fiskerbondekulturen ved Limfjorden og i den forbindelse formidle historien til nuværende og kommende generationer - og vedligeholde laugets to historiske både.

I tidlig middelalder blev Limfjords-sildene ofte nedsaltet i Læsø-salt, sydet på Rønnerne. Derfor var det helt naturligt, at Nibe Kaaglaugs medlemmer i stort tal den sidste søndag i sildesæsonen 1993 tog på tur til Læsø Saltsyderlaugs sydehytte på Kringelrøn. Til glæde for begge laugs brødre og søstre blev man enige om, at man ville genoptage den gamle middelalderlige skik med at nedsalte Nibe-sildene i Læsø-salt. Nibe kaaglaugs læggemænd og gællekoner nedsaltede flere tønder sild - 9 ol sild i hver tønde. Senere blev sildene marinerede efter nymodens opskrifter.

"Saltets Vej - en teaterforestilling på 200 kilometer" - 21.juni - 6. juli 1997. Sådan lød titlen på en spændende teaterbegivenhed, som blev lavet af Nibe Kaaglaug, teaterforeningen på Hald Hovedgaard ved Viborg og Saltsyderne på Læsø. Her prøvede mange laugsmedlemmer kræfter med skuespilkunstens mange gøremål.

Med sildene svømmende i Nibes gamle byvåben var det helt naturligt for Nibe Marineforening og Nibe Kaaglaug- som en hyldest til Kjøbsstadsjubilæet i Nibe 2002 - at lade fremstille "Nibe Kjøbstads-sild, en gammeldags tøndemodnet sild - nedlagt i fadebursmesterens præmierede krydderlage.

Ved kommunereformen 2007, hvor den gamle kjøbstad Nibe blev indlemmet i Aalborg, lykkedes det Nibe Kaaglaug ved skriftlig anmodning til Aalborgs borgmester at udvirke det således, at Nibe og omegn må beholde det urgamle navn, Nibe-sild, på sildene i bredningerne ved Nibe - helt til evig tid. I sæsonen 2007 blev Nibe Kaaglaugs stadssild udpeget. Det blev "Apotekerens sild", som vandt den kulinariske konkurrence.

I 2008 sejler kaaglaugsmedlemmer i kølvandsstriberne på de mange uden- og indenlandske kogger, som besejlede Limfjorden med tønder af sild og salt. Kaaglauget besøger den gamle hansestad Wismar og sejler ud på Østersøen med Wismar-koggen - et to-mastet sejlskib på 22 meter, som med stor sandsynlighed har besejlet Limfjorden for at afhente tønder med nedsaltede Nibe-sild.

Intentionerne om at inddrage det omgivende samfund er til fulde blevet indfriet - unge og ældre fra egn og by, skoleelever, lejrskoler, institutioner, foreninger har besejlet de kulturelle bølgetoppe med Limfjords-landets smukke landskaber som baggrund.

Gamle maritime egnsretter "opdyrkes" og nydes sammen med Nibe Kaaglaugs mange kontakter nationalt og internationalt. Årets generalforsamling - kaldet ædegildet - afholdes som regel på herresædet Lundbæk, som i fordums tid var en af de store sildestadeejere i bredningerne. På ædegildet gør oldermanden status over den forgangne sildesæson og kaagtroubadourer, spillemænd og gøglere underholder, mens årets silderetter tillige med andre velsmagende egnsretter lægger sig godt til rette i laugsmedlemmernes maver, og der skylles efter i Cimbrernes kaagsprit - kreeret til lejligheden.

Sild og søgang er et godt udgangspunkt for medlemskab af Nibe Kaaglaug, men ikke en forudsætning, alle kan blive medlem af Nibe Kaaglaug - kontakt kaagskriver Erik Ruberg eller oldermanden.

Med saltholdig hilsen

Jens Østergaard. oldermand Nibe Kaaglaug